Slejpner, Odins ottebenede hest, kan ride som vinden. Men der er også en dødsmystik omkring den, og nordboerne har måske set den som et magisk væsen, der bar mennesket til det hinsides. I nordisk mytologi går den for at være den bedste, der findes, og er afbildet på flere billedsten fra oldtiden.
Slejpners ophav
Historien om, hvordan Slejpner blev til, fortælles i den Yngre Edda.
Da verden var ung kom en byggemester og tilbød ase-guderne sin hjælp. Han ville opføre en uigennemtrængelig mur omkring Asgård, hvis han som belønning fik solen og månen samt gudinden Freja til hustru. Aserne sagde ja, men på den betingelse at muren skulle opføres på én vinter og uden hjælp fra mennesker. Hvis der til den tid var noget som helt ufærdigt ved muren, så ville der ikke være nogen belønning. Det var meget at sætte på højkant, men aserne var sikre på, at byggearbejderen ikke ville blive færdig i tide.
Selvom opgaven tilsyneladende var umulig, skred arbejdet frem med stor fart. Byggemesteren, som i virkeligheden var jætte – aserne arvefjender – fik hjælp fra sin hest, hingsten Svadilfari, og de to var et fantastisk makkerpar. Da deadlinen begyndte at nærme sig var de endog meget tæt på at færdiggøre muren.
For aserne var det klart, at noget måtte gøres. De bebrejdede Loke for at have haft en finger med i spillet, da det var ham, der havde foreslået, at byggemesteren skulle have lov at bruge sin hest, og de truede ham til at få dem ud af kniben.
Loke havde ikke noget valg, så han fandt på en plan. Han forvandlede sig til en hoppe og gjorde tilnærmelser til Svadilfari, der glemte alt om arbejdet og forfulgte ham ind i en skov. Og sådan gik det til, at muren ikke blev opført i tide.
Som en sidegevinst fødte Loke, i form af hoppen, Slejpner.1
Den bedste hest
I Grímnismál findes en list over de største og fremmeste ting i verden. Yggrassil er det bedste træ, Odin er den største gud og så videre. Her er Slejpner nævnt som den bedste hest.2 Det bekræftes i den Yngre Edda, hvor Snorre skriver, at “Slejpner er den bedste”.3
Men i Jötunheim findes der i hvert fald én jætte, som er uenig i den påstand. Det hører vi om i fortællingen om duellen mellem Hrungner og tordenguden Thor.
Baggrunden for striden er, at Odin rider ind i Jötunheim på Slejpner, og da Hrungner ser ham, spørger han imponeret hvem manden med guldhjelmen er, som har sådan en fantastisk hest.
Odin svarer lidt hovmodigt, at der ikke findes en hest i Jötunheim, der er lige så god.
Svaret opildner Hrungner, som sætter efter ham på sin egen hest, Guldfaxe, for at give Odin en lærestreg. Han rider efter Slejpner i en rasende fart og ænser knap nok, da han passerer Asgårds mure. Her opfører han sig skandaløst, og det bliver til sidst Thor, som må sætte jætten på plads.4
Rejser til dødsriget
Den vigtigste episode i mytologien, som har med Slejpner at gøre, er i forbindelse med Balders død.
Da Asgård mister lysets gud, Odins smukke og livsglade søn, udløser det en stor sorg blandt guderne. I digtet Balders drømme berettes der om, hvordan Odin rider til Hel i et desperat forsøg på at få ham tilbage.
Han sadler Slejpner og rider hele vejen til dødsriget. En rejse, der både tager dem forbi Garm, den blodige, gøende hund, som vogter Hel, og en vølve, som står op fra graven. Slejpner virker dog uforfærdet og rider videre så jorden gungrer.5
I den Yngre Edda er historien en lidt anden. Her er det ikke Odin selv, men Hermod, en anden af hans sønner, der rejser til dødsriget. Men også her virker Slejpner uforfærdet og nærmest hjemmevant. Vi hører om Hermod, at han “red i ni nætter gennem mørke og dybe dale, så at han intet kunne se”,6 indtil han kommer til floden Gjøl, der udgør grænsen mellem de levendes og dødes riger. Efter at have passeret Modgud, Gjølbroens vogter, fortsætter han, indtil han når til Hels låge:
Der steg han af hesten, spændte gjorden fast om den, steg atter op og huggede sporerne i, og hesten for med et voldsomt spring højt over lågen.7
Fortolkninger
Med sine otte ben har Slejpner så at sige dobbelt hestekraft. Dens navn kan betyde “glide” og “skride” eller “slippe” og “undslippe”,8 og den er altså i høj grad forbundet med fart. Måske symboliserer den ligefrem vinden.9
Men der er også en mere mørk og mystisk dimension til Slejpner, som har at gøre med døden og dødsriget. Den finder uden besvær vej til Helheim og hopper over Hels låge. Med andre ord formår den at overskride grænsen mellem de levende og de dødes verden. Der er derfor også noget skræmmende og overnaturligt ved denne vanskabte hest. I den forbindelse kan de otte ben symbolisere evnen til at rejse på tværs af tid og rum, og Slejpner kan dermed også ses i sammenhæng med Odins ånderejser.10
- Gylfaginning, kap. 42. ↩︎
- Grímnismál, str. 44. ↩︎
- Gylfaginning, kap. 14. ↩︎
- Skjaldskabslæren, kap. 20. ↩︎
- Balders drømme, str. 2. ↩︎
- Gylfaginning, kap. 48. ↩︎
- Gylfaginning, kap. 48. Oversættelse: Thøger Larsen. ↩︎
- Karen Bek-Pedersen: Guder og gudinder i nordisk mytologi, s. 184. ↩︎
- Finn Stefánsson: Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, s. 219. ↩︎
- Finn Stefánsson: Gyldendals leksikon om nordisk mytologi, s. 219. ↩︎