Helheim er den nordiske mytologis underverden og en kosmologiens ni verdener. Vejen dertil går gennem mørke og dybe dale.
Underverden
Et sted langt mod nord ligger Helheims dunkle underverden, som er adskilt fra de levendes domæne af floden Gjøl, nogle steder kaldet Geirvimul eller Slíd. Alene dens placering, i det kolde nord, skaber en association til gravens dybe mørke.1
Vejen til helvede hedder Helveg og er lang og mørk. Da Hermod rejser dertil for at redde sin bror Balder tilbage til de levendes land, ridder han i ni nætter gennem “mørke og dybe dale”, hvor han intet kunne se.2
De, som går den triste skæbne imøde at komme i Helheim, krydser Gjallarbroen, som går over floden Gjøl. Den bevogtes af pigen Modgud og en kæmpe hund, Garm.3 Motivet med en hund, der bevogter underverdenen, bringer tankerne hen på græsk mytologis Cerberus.
Beskrivelserne af Helheim varierer i kilderne, og nogle steder er underverdenen omgivet af en mur og man kommer ind ved at gå igennem porten med de ildevarslende navne Helgrind (Hel-porten) eller Nálgrind (Lig-porten).
Indenfor har Hel, dødsverdenens hersker, sin sal. Ifølge Snorri er der ikke ligefrem liv og glade dage her:
Hendes sal hedder Eljudnir, hendes bord Hunger, hendes kniv Sult, hendes træl Gang-lad, hendes trælkvinde Gang-led, hendes dørtærskel Fald-i-Nød, hendes seng Sygnen, hendes sengegardin Kvalblegnen.4
Hvem kom i Helheim?
Ifølge Snorris Yngre Edda er Helheim særligt for dem, som er døde af alderdom eller sygdom.5 Altså i bund og grund alle, som ikke er døde i kamp. Den oplysning finder man ikke i den Ældre Edda, men her står der til gengæld, at slagmarkens faldne blev udvalgt til at komme i henholdsvis Valhal, Odins krigerparadis, og Frejas Folkvang.6 Så vidt er der overensstemmelse mellem den Yngre og Ældre Edda.
Men når Snorri et andet sted skriver, at Helheim var det sted, hvor onde mennesker kom hen,7 virker det til gengæld som en kristen tolkning. Hans beskrivelse, som citeres ovenfor, tegner da også et meget dystert billede af Helheim, som kan give mindelser om det kristne Helvede.
I digtet Balders Drømme fra den Ældre Edda beskrives Hels hal derimod som pyntet med guld og bordene dækket til gilde. Så selvom der har været større prestige og ønske hos nordboerne om at komme i Valhal eller Folkvang, har der tilsyneladende ikke været den skarpe kontrast mellem Helheim på den ene side og Valhal og Folkvang på den anden, sådan som Snorri fremstiller det.
