Den nordiske mytologis underverden bevogtes af en pige ved navn Modgud, som står ved Gjallarbroen.
Ved Gjallarbroen, der forbinder de levendes og de dødes verden står pigen Modgud, hvis navn kan betyde “vred kamp”1 eller “krigstræt”2. Hun optræder kun i den Yngre Edda, hvor hun udspørger Hermod på hans rejse til Hel.
Baggrunden for historien er, at Balder, lysets gud, er død på grund af Lokes ondskabsfulde list. Hele Asgård er i sorg, men Hermod, en anden af Odins sønner, har meldt sig til at drage til Hel for at hente sin bror tilbage fra de døde.
Han ankommer på Slejpner, faderens ottebenede hest, som kender vejen og rider “ni nætter gennem mørke og dybe dale, så at han intet kunne se”.3
Da han kommer til Gjallarbroen, ønsker Modgud at vide Hermods navn og slægt. Hun fortæller, at der dagen forinden red fem fylkninger (en hærenhed) døde mænd over broen, men bemærker, at broen dundrer lige så meget under Hermod som under alle disse mænd tilsammen, og at han ikke har ligfarve. Så hvorfor befinder han sig på Helvejen?
Hermod fortæller åbent om, hvorfor han er kommet, og spørger om hun har set Balder på Hels vej. Modgud oplyser ham uden videre om, hvilken vej Balder red, og hvordan han skal finde ham.4
Modgud har fællestræk med andre mytologiske vogtere, som stopper helten på hans rejse og udfordrer ham. Men hun er samtidig en hjælper-figur, der viser ham vejen. Hendes rolle i fortællingen er derfor mest at drive handlingen frem, og i mindre grad af mytologisk og religiøs betydning.5
