Mimer

Den mystiske visdomsgud

Selvom jætterne har et ry for at være store og dumme, hvilket i nogen grad bakkes op af de norrøne fortællinger, så har de også en særlig forbindelse til kosmos, i kraft af at de var de første væsner, der blev skabt i Ginnungagaps mørke. Det forbinder dem med en mytisk viden med rødder helt tilbage til en tid før tiden; dengang hvor intet var til bortset fra urjætten Ymer.¹ Mimers navn betyder muligvis også noget i retning af “Den, der erindrer”.²

Selvom Mimer besidder stor viden, ved vi meget lidt om jætten selv. Man kan ikke engang konkludere med sikkerhed, at han er jætte og ikke ase.

Snorri Sturluson skriver i Ynglingesaga, at Mimer er af ase-slægt³, men han nævnes ikke i nogen af Eddaens mange opremsninger af aserne. Han bliver til gengæld nævnt blandt jætterne i den norrøne litteratur, og der er en del jættenavne, som har efterledet -mímir.⁴

Noget der understreger forbindelsen mellem Mimer og jætterne, er at Mimers brønd er placeret under den rod af Yggdrasil, som løber mod Jötunheim. Nogle steder kaldes Yggdrasil ligefrem for Mímameiðr, “Mimers træ”.⁵

Mimers hoved

Efter den store krig mellem aserne og vanerne gav de to gudestammer hinanden gidsler for at sikre freden, sådan som det var almindeligt i det gamle Norden. Mimer og Høner blev sendt til vanerne, og Njord, Freja og Frej til Asgård.

Ifølge Ynglingesaga blev vanerne glade for Høner, som havde den gode lederegenskab, at han som regel vidste, hvad der skulle gøres i en given situation, og kunne tage ansvar. De opfattede ham som en høvdingeskikkelse og ophøjede ham til sådan status. I virkeligheden fik Høner sin gode dømmekraft ved at spørge Mimer til råds.

Men vanerne begyndte at lægge mærke til, at når Mimer ikke var til stede, besvarede Høner deres spørgsmål med et “Lad de andre beslutte det”. Vanerne lagde to og to sammen og følte sig godt og grundigt snydt. Som hævn huggede de Mimers hoved af og sendte det til aserne.⁶ At vanerne beslutter sig for at kappe hovedet af Mimer og ikke Høner kan umiddelbart synes uretfærdigt.

I Asgård var Odin fortvivlet over at miste Mimer som en kilde til visdom. Han smurte derfor hovedet ind i urter, så det ikke gik i forrådnelse, og vakte det til live med tryllesange.⁷ Vølvens Spådom fortæller, at når ragnarok nærmer sig, og Hejmdal blæser i gjallarhornet for at advare om jætternes komme, opsøger Odin Mimers hoved for at søge råd.⁸

Mimers brønd

I den norrøne litteratur findes der to traditioner omkring Mimers visdom. Historien om hvordan han personligt giver visdom fra sig, både før og efter han fik hovedet hugget af, og så historien om hans brønd – Mímisbrunnr.

Den Yngre Edda fortæller, at Mimer fik sin visdom ved at drikke fra brønden, der som sagt befinder sig under en af Yggdrasils tre rødder:

Men under den rod, som vender mod rimturserne, er Mimirs brønd, hvori kundskab og mandevid er skjult; han, som ejer brønden, hedder Mimir; han er fuld af viden, fordi han drikker af brønden af gjålls horn.⁹

Ifølge Vølvens Spådom gav Odin sit ene øje for at få del i den mytiske viden:

Jeg ved, hvor du, Odin, har dit øje skjult.
I Mimirs brønd, den meget kendte.
Mimir hver morgen mjøden drikker
af Valfaders pant.¹⁰

1. Karen Bek-Pedersen: Guder og gudinder i nordisk mytologi, s. 627. ↩︎
2. Karen Bek-Pedersen: Guder og gudinder i nordisk mytologi, s. 621. ↩︎
3. Ynglingesaga, kap. 4. ↩︎
4. Karen Bek-Pedersen: Guder og gudinder i nordisk mytologi, s. 627, 629. ↩︎
5. John Lindow: Norse Mythology, s. 232. ↩︎
6. Ynglingesaga, kap. 4. ↩︎
7. Ynglingesaga, kap. 7. ↩︎
8. Vølvens Spådom, str. 45; Gylfaginning, kap. 51. ↩︎
9. Gylfaginning, kap, 14. Oversættelse: Thøger Larsen. ↩︎
10. Vølvens Spådom, str. 29. Oversættelse: Thøger Larsen. ↩︎