Den som drikker af Mimers brønd, eller kilde, får adgang til den dybeste mytiske viden. For Odin var fristelsen så stor, at han ofrede sit ene øje for at få del i denne visdom.
I Eddaen fortælles det, at Mímisbrunnr – “Mimers brønd” eller “Mimers kilde” – befinder sig under en af verdenstræet Yggdrasils rødder. Den rod, der vender mod Jötunheim, jætternes rige.1
Selvom jætterne har et ry for at være lidt sløve i optrækket, så går deres slægt helt tilbage til det første væsen, der blev skabt – urjætten Ymer. Derfor er der også en forbindelse mellem jætterne og en særlig mytisk viden om de allertidligste tider; dengang hvor intet var til. Ingen hav eller jord eller himmel. Kun Ymer.2 Denne mytiske eller kosmiske visdom er den højeste, der findes, og Mimer, som er jætte, kan ses som personificeringen af den.
Ifølge den Yngre Edda fik Mimer sin visdom ved at fylde gjallarhorn (som også er navnet på Hejmdals horn) med vand fra brønden og drikke det.3
En dag kom den visdomssøgende Odin og udbad sig en drik fra brønden, men han måtte ikke få, med mindre han gav sit øje i pant.4
At Odin opgav sit højre øje for at få indsigt hentydes der til i et lidt mystisk vers i Vølvens Spådom:
Jeg ved, hvor du, Odin, har dit øje skjult.
I Mimirs brønd, den meget kendte.
Mimir hver morgen mjøden drikker
af Valfaders pant.5
Forbindelsen mellem visdom og brønde eller kilder er almindelig i verdensreligionerne, hvor de ofte trækker på underjordiske kræfter. Denne forbindelse spores også i den måde, nordboerne praktiserede deres tro. Ved templet i Uppsala var der, ifølge Adam af Bremen, et helligt træ og en hellig kilde, som nok har symboliseret henholdsvis Yggdrasil og Mimers brønd.6
