Vanaheim er en af de ni verdener i den nordiske mytologi, og hjemsted for gudeslægten vanerne. Måske et land, der både var vildt og frodigt.
Frugtbarhedsgudernes land
Der er ikke megen viden at hente om Vanaheim i de norrøne kilder, men i digtet Lokasenna får vi dog en lille bid information. Her står der, at vaneguden Njord i kølvandet på krigen mellem aserne og vanerne drog til Asgård som del af en gidseludveksling, der skulle sikre freden. Njord rejste mod øst, står der, hvilket altså placerer Vanaheim vest for asernes verden.1 Det er ikke meget at gå efter, men sammenholdt med den viden, at øde og kolde Jötunheim lå øst og nord for Midgård, så skal Vanaheim måske forstås som et sted, der er lyst og frugtbart.
Selvom Vanaheim stort set ikke er beskrevet i kilderne, så ved vi lidt om guderne, som stammede derfra. Vi ved, at vanerne mere end nogen andre er associeret med frugtbarhed, og det er derfor nærliggende at forestille sig Vanaheim som et sted, hvor kornet bølger i vinden, og velnærede køer går på marken.
Et vildt land?
Omvendt kan man vælge at lægge noget i endelsen -heim, som i den nordiske mytologi står i kontrast til -gård; som i Asgård (asernes verden) og Midgård (menneskenes verden). Endelsen -gård blev brugt om steder, der var indhegnet eller omgivet af en mur eller palisade, og som dermed var beskyttet mod den vilde ødemark og dens beboere. Så selvom Vanaheim ikke var øde og koldt som jætternes land, så har det måske haft et utæmmet præg tilfælles med Jötunheim.
Vaneguderne er stærkt knyttet til seksualitet,2 og Freja til sejd, nordboernes trolddom. I kilderne hører vi ofte om at Odin var en sejdmester, men det var oprindeligt vanernes område, og Odin lærte faktisk kunsten af Freja.3
Sejd kunne bruges til at udføre gode gerninger, men blev ofte anset for at være en mørk kunst, og på grund af denne ambivalens levede dens udøvere ofte i udkanten af det normale samfund. Særligt slemt var det, hvis mænd udøvede sejd, da det blev opfattet som umandigt. Derfor bruger Loke også Odins sejd som ammunition mod ham i det store skænderi i Ægirs hal:
Men du drev sejd
på Samsø,
sysled med gift som gyger;
lig en troldmand du fór
over folket hen;
så usselt et væsen du var.4
Med vanernes forbindelse til seksualitet og sejd er det måske ikke overraskende, hvis Vanaheim blev opfattet som et lidt vildt og utæmmet land.
Nedenfor har vi plukket fra kunstverdenen for at give nogle forskellige bud på, hvordan en nordbo i skandinavien måske har forestillet sig Vanaheim, ud fra den verden de kendte.
