Den nordiske mytologis dværge er mestersmede, som fremstiller nogle af gudernes største kostbarheder. De bor i huler og klipper, hvor det farlige dagslys ikke kan nå dem.
I Gylfaginning optræder dværgene i forbindelse med skabelsen af verden som vi kender den. De havde fået liv af urjætten Ymers krop, men da var de maddiker. På gudernes bud fik de menneskeforstand og menneskeskikkelse.1 Det berettes også at da himmelhvælvet blev skabt, satte man en dværg i hvert verdenshjørne til at holde det op.2
Det fortælles om dværgene, at de bor i jorden og i bjerge og huler, og det er der god grund til. Skal man for eksempel tro digtet Alvísmál, så kan dværgene ikke tåle sollys. I historien er det lykkes dværgen Alvis at få lovning om Thors datters hånd. Tordenguden er ikke meget for giftermålet, men siger, at han vil acceptere det, hvis dværgen, hvis navn antyder, at han ved alt, kan svare rigtigt på ethvert spørgsmål, Thor stiller. Så Thor stiller det ene spørgsmål efter det andet, og dværgen svarer rigtigt på hvert eneste. Men Thor, som eller ikke altid er den skarpeste af guderne, har været listig. Han har blot trukket tiden indtil solopgang, i vished om at dværge forvandles til sten i lyset. Det fortælles ikke direkte i digtet, men antydes.
I mytologien er dværgene mest kendt for at være sublime smede og håndværkere. Og det er vel at mærke ikke brugsgenstande eller simple våben, der er tale om, men nogle af gudernes største klenodier. Deres frembringelse er magiske genstande, som i tilfældet med Mjølner, Thors hammer, er af afgørende betydning for guderne.
Historien om, hvordan kostbarheder som Mjølner, Odins spyd og Frejs skib blev skabt, fortælles i Skjaldskabslæren. Historien går helt kort fortalt ud på, at Loke for sjov klipper håret af Sif, Thors hustru, og nedkalder gudens vrede. For at sone sin brøde drager Loke til dværgene for at få dem til at fremstille nyt hår til Sif. Det gør de, og ved samme lejlighed fremstiller de endda to andre kostbarheder. Loke udfordrer derefter dværgene Brokk og Sindri til en konkurrence. Hvis de kan skabe nogle pragtgenstande til Loke, der overgår de tre, han allerede har fået, må de kappe hovedet af Loke. En konkurrence som Brokk og Sindri i øvrigt vinder.3
Den berømte skjaldemjød, som giver digtningens og veltalenhedens kunst til enhver, der drikker af den, står dværgene også bag – nemlig de morderiske Fjalar og Galar. De slår væsnet Kvasir ihjel og tapper ham for blod, som de bruger til at brygge skjaldemjøden.4
I historier som disse kan dværgene fremstå nærmest ondskabsfulde, og det står i hvert fald klart, at man ikke har lyst til at tage dem ved næsen. Det er også tilfældet i Vølsungernes Saga, hvor Loke stjæler dværgen Andvares guld. Som hævn forbander Andvare en ring, Andvareseje, hvilket bringer mange ulykker med sig.5