Ravnene Hugin og Munin, som betyder Tanke og Minde, er knyttet til et af de mest mystiske aspekter ved Odin. At han kunne forlade sin krop og rejse på tværs af tid og rum i form af dyr.
Ravnegudens øjne og ører
Ser man to årvågne ravne i morgendisen, så er det måske Hugin og Munin, der flyver omkring på deres herres ordre. For hver dag ved daggry sender Odin dem ud i verden, for at de kan sætte sig på hans skulder ved morgenmadstid og berette om alt, hvad de har set og hørt. Derfor kaldes Odin ifølge Snorri også “Ravne-guden”.1 2
Historien om Odin og hans ravne har sandsynligvis dybe rødder, for man har fundet brakteater helt tilbage fra folkevandringstiden, der forestiller en mand med to fugle, og det menes at være afbildninger af Odin med sine ravne.3
“Tanke” og “Minde”
Hugin og Munin kan oversættes som henholdsvis “Tanke” og “Minde”4, og de opfattes da også som personifikationer af den videnssøgende Odins sind og erindring.
Hvor tæt knyttet Odin er til sine ravne fremgår i Grímnismál, hvor han siger, at det er med en vis angst i sindet, at han sender dem afsted:
Jeg ængstes for Hugin, at han udebliver,
dog endnu mer for Munin.5
Disse linjer er blevet tolket ind i forståelsen af Odin som en udøver af shamanisme, hvor der netop er en risiko for at miste noget af sig selv under ånderejsen.6
Der er dog uenighed blandt forskerne, om shamanismen rent faktisk var en del af nordisk mytologi, eller om der i stedet er tale om former for trolddom og magi, der deler fællestræk med shamanismen.
Vi ved, at Odin, hvis navn menes at betyde “ekstase”, i flere sammenhænge kobles til ud-af-kroppen oplevelser. Det hører vi om i blandt andet Ynglingesaga:
Odin skiftede ofte ham; da lå legemet som sovende eller dødt, men han var da fugl eller dyr, fisk eller orm, og fór i øjeblikket til fjerne lande, i egne eller andre mænds ærinder.7
Ravnene og døden
Forbindelsen mellem Hugin og Munin og Odin virker naturlig, i lyset af hvordan ravne blev opfattet i Norden. De associeres med kløgt, og det samme gør Odin, der karakteriseres som vís og altseende, og som i mange af Eddaens historier går utrolig langt for at opnå visdom.
Men der er også en mere mørk og mystisk forbindelse mellem Odin og ravne generelt, som har at gøre med døden. De er nemlig ådselsædere, der mæsker sig efter slaget, og Odin er en krigsgud, som udvælger og modtager de faldne krigere.
I digtet Hrafnsmál (“Ravnens Tale”) omtales en ravn, som har været ved slagmarken og beretter derfra. En valkyrie spørger den: “Hvorfra er I komne så tidlig på dagen med blodigt næb; kødtrævler hænger i eders klør, liglugt står ud af eders næb.”8
Til trods for makabre billeder som dette, så blev ravnen ikke set som et ondt eller skadeligt dyr, men nærmere som en formidler mellem menneskenes og gudernes verden. Når de ankom til valpladsen, blev det set som et tegn på, at Odin tog imod de afdøde krigere. Og når ravnene, som det første, mæskede sig i de faldne krigeres øjne – sjælens spejl – var det på et symbolsk plan krigerens rejse til efterlivet, der altså gik gennem ravnens mave.9
Hugin og Munin i oldtidsfund
I 2009 fandt man “Odin fra Lejre”, en lille sølvfigur, som angiveligt forestiller Odin siddende på sin trone, Lidskjalv, flankeret af Hugin og Munin. Det er også muligt, at figuren, som er iført en lang kappe eller kjole, forestiller en gudinde. Enten Freja eller Frigg.
Der er blevet fundet andre figurer eller smykker forskellige steder i Danmark, som har et lignende motiv, men ligesom med “Odin fra Lejre”-figuren kan det ikke siges med sikkerhed, om der er tale om Odin eller en anden guddom.
Osebergskibet, som blev udgravet i Norge, indeholdt en gobelin, der forestiller blandt andet to sorte fugle. Man mener, at der er tale om Hugin og Munin. Fra Skørping har vi en figurativ fremstilling af en ravn med Odins hoved. Endelig har man fundet figurer, der blot forestiller to fugle, og som muligvis er afbildninger af Hugin og Munin.
- Grímnersmál, str. 20. ↩︎
- Gylfaginning, kap. 38. ↩︎
- John Lindow: Norse Mythology. ↩︎
- Karen Bek-Pedersen: Guder og gudinder i nordisk mytologi, s. 189. ↩︎
- Grímnismál. ↩︎
- John Lindow: Norse Mythology. ↩︎
- Ynglingesaga, kap. 7. ↩︎
- Haraldskvæði, str. 3. Oversættelse: Finnur Jónsson. ↩︎
- Lars Christian Nørbach: De nordiske guder og vikingerne, s. 26. ↩︎