En hamingja var en form for følgeånd, som var tilknyttet et menneske og personificerede dennes (eller familiens) held, lykke og velstand.
Der er en del ligheder mellem hamingjaerne og fylgjerne, som begge er en slags skytsånder eller ledsagere, og som begge kan gå i arv fra ét familiemedlem til et andet. Men hamingjaerne optræder mindre hyppigt i kilderne og synes at være mere snævert knyttet til en person eller families held, lykke og velstand.1
Et godt eksempel på en hamingja findes i Viga-Glums Saga, hvor Glum så at sige arver sin bedstefar, Vigfus’, hamingja. Hun beskrives som værende af gigantisk størrelse, fordi Vigfus nød stor anseelse i samfundet.
En nat havde Glum en drøm; han oplevede, at han stod ude ved gården og så ud til fjorden; da så han en kvinde komme gående op igennem Herredet op imod Tværå, og hun var så stor, at hendes skuldre nåede ud til fjeldene på begge sider; det var som om, at han gik hende i møde og bød hende til sig, og så vågnede han. Denne drøm fandt alle underlig, men selv sagde han: “Den er stor og mærkelig, og så vil jeg tolke den sådan, at min Morfader Vigfus nu er død, og den kvinde, jeg så, har været hans hamingja; og derfor ragede hun op over fjeldene, fordi han overgik de fleste andre i anseelse, og nu søger hans hamingja hid til mig.2
