Fylgje

Følgeånderne

Det norrøne ord “fylgjur” er forbundet med det at følge, og det beskriver meget godt fylgjernes rolle. Dels er disse ledsagere eller følgesvende en slags skytsånder, der giver personen, de er tilknyttet, trivsel på rejsen gennem livet, men de kan også ses som en personificering af vedkommendes sjæl.¹ Nogle gange kommer de i dyreskikkelse, andre gange i en kvindes.

Fylgjerne er normalt ikke synlige, men når dets menneske er i vanskeligheder, eller der er optræk til fare, kan de finde på at vise sig.² I Njals Saga undrer hovedpersonen, Njal, og en mand ved navn Thord sig over, at de ikke kan finde en ged, som plejer at gå omkring på gården. Thord mener så at få øje på den et stykke væk, hvor den ligger indsmurt i blod. Njal, som stadig ikke kan se den, advarer om, at det er et dårligt varsel:

“Du må være døden nær, og må have set din fylgje. […] Tag dig derfor i vare.”

Thord svarer:

“Det vil kun lidet nytte mig […] hvis døden er mig bestemt.”³

Nogle gange optræder en fylgje ved højlys dag, som i Njals Saga, men de kan også give deres varsel i en drøm; ofte i symbolsk form. Den drømmende ser for eksempel en svane, der er omgivet af rovfugle. I sagaerne vælger karaktererne nogle gange at lytte til deres fylgje, og undgår derved faren, mens de andre gange ignorerer den – og lider døden.

Fylgjer kan også dukke op for at indgyde styrke. Det ses i Asmund Kæmpebanes Saga, hvor hovedpersonen, der har kæmpet mange kampe, er modløs ved udsigten til at skulle forsvare sig mod elleve stridslystne krigere, som er på vej. Han lægger sig til at sove, men bliver i drømmen opsøgt at adskillige kvinder, som siger, at de er hans diser. De giver ham en peptalk om, at sådan én som ham, der er udset til at være høvding, ikke burde være ræd for at begive sig i kamp og får ham derved tilbage på krigerens vej. Asmund tager kampen op og vinder.⁴

I Hallfreds Saga ser hovedpersonen under en rejse til søs en høj kvindeskikkelse iført brynje følge efter skibet. Hun går på havet, som var det landjorden, og han indser, at hun er hans fylgje. Hallfred, som nyligt er blevet omvendt til kristendommen, siger, at det er forbi mellem de to. Hallfreds søn erklærer dog, at han godt vil acceptere fylgjen, og derpå forsvinder hun.⁵

Fylgjer som dyr

I Rolf Krakes Saga er der en episode, hvor Bødvar Bjarki, som er bersærker, ligger og sover midt under et slag. En enorm bjørn kæmper i stedet på hans mænds side og slår fjenden ihjel uden at tage nogen skade selv. Men da Bødvar vågner til dåd, forsvinder bjørnen. Episoden kan tolkes derhen, at bjørnen er Bødvars fylgje, hvilket understøttes af, at hans navn betyder “lille slagsbjørn”.^{6 7}

Måske har den nordiske tradition med at navngive efter dyr rødder i forestillingen om fylgjerne, hvor dyret repræsenterer personens inderste væsen. Det fylgje-dyr, som man tilskrev en person, havde sammenhæng med personens karakter og sociale status. Krigere som Bødvar Bjarki og stormænd blev ofte associeret med for eksempel bjørne, ulve eller fabeldyr. Almindelige menneskers fylgje-dyr ville ofte være mere tamme arter, som grise eller kvæg, hvilket var mindre oplagt at repræsentere i personens navn.⁸

Fylgjerne er nært beslægtede med de såkaldte hamingjaer.

1. Andy Orchard, A Dictionary of Norse Myth and Legend. ↩︎
2. Andy Orchard, A Dictionary of Norse Myth and Legend. ↩︎
3. Njals Saga, kap. 41. ↩︎
4. Asmund Kæmpebanes Saga. ↩︎
5. Hallfreds Saga, kap. 11. ↩︎
6. Rolf Krakes Saga, kap. 50. ↩︎
7. Andy Orchard, A Dictionary of Norse Myth and Legend. ↩︎
8. Kristina Jennbert: The Heroized Dead, i Old Norse religion in long-term perspectives, s. 137. ↩︎